Liga Herrer

Lidt om holdet

LIGA-holdet består af 15 glade drenge, som sætter pris på at have det godt sammen, tage lidt pis på hinanden og have det sjovt. På samme tid er vi en trup, som har forventninger til os selv og hinanden indbyrdes på holdet. Selvom der er plads til sjov og ballade vil vi også vinde og går altid efter at placere os godt i divisionen.

Derudover kan man også på herrer 1 ofte blive budt en øl i omklædningsrummet efter både træning og kamp. Har du dummet dig eller glemt vanddunken kan du vide dig sikker på at bødekasseministeren opsnapper det hurtigt. Bødekassen finansierer nemlig de sociale aktiviteter på holdet.

Træner - Dennis Spile Hansen


Dennis "Dunse" er en klubmand med stort K. Han blev efter sigende født i Dalumhallen, og har gennem tiden fungeret som træner, dommer, spiller og bestyrelsesmedlem. De sidste mange år har han stået i spidsen for DHVs herrehold.

Som spiller har Dunse været med blandt de bedste i Danmark, både i hallen og i sandet, så erfaring er ikke mangelvarer.

Som træner har Dunse faste holdninger, men er altid villig til at indgå i dialog om spillet. Han er ikke bange for at sige sin mening, hverken til egne spillere, modstandere eller dommere. Alligevel er han meget vellidt af alle, sikkert fordi han for det meste har ret

Træningstider

Mandag: 19.00-21.00 på Tornbjerg Gymnasium

Tirsdag: 18.45-20.30  i Dalumhal 2

Torsdag: 20.30 - 22.30 i Dalumhal 1

Fredag: 17.45-19.40 i Hjallesehallen

Hold sponsorer


Buch Consult er en konsulentvirksomhed med speciale i forretningsudvikling og ledelse af erhvervsvirksomheder, foreninger og sportsklubber. Dette gøres på forskellig vis, f.eks. i form af: bestyrelsesarbejde, facilitering af udviklingsdage, 1-1 sparring, rapportudarbejdelse,  foredrag mm. 

HRsund tilbyder sundhedstjek af medarbejdere på danske arbejdspladser. Gennem 16 forskellige test som blodtryk, kolesterol, blodsukker, fedtprocent, kondital, høretest og mange flere opstilles og gennemgås en sundhedsprofil, hvor de forskellige test analyseres og en individuel handleplan opstilles. Det hele foregår på 45 min i et roligt og fortroligt miljø. Formålet er at sætte fokus på forståelsen for en sund livsstil i hverdagen. Video om sundhedstjek